Selvom I ønsker at professionalisere kantinedriften, vil I i mange tilfælde kunne beholde jeres kantinepersonale i forbindelse med overgangen til en ekstern leverandør. Oftest vil professionelle kantineleverandører have uddannelsesprogrammer, som hjælper dine nuværende medarbejdere med at indgå i det nye setup, opnå ny viden og ikke mindst kunne håndtere leverandørens kantinekoncept.
“Hos ISS har vi en fuld værktøjskasse af uddannelsesforløb med både faglig og økonomisk træning og ledelsesuddannelse - alt fra service manager til key account manager. Derudover har vi et stort netværk af køkkenchefer i de 244 kantiner, som vi driver bare i Danmark,” fortæller Lotte Hjortlund Andersen, People & Culture Director hos ISS Facility Services.
“Hvis en kantinemedarbejder har gået alene i køkkenet i 20 år, oplever vi ofte, at hun blomstrer, når hun får en masse faglige kollegaer samt ny inspiration til menuer og udvikling af kantinen. Og så vil hun fortsat være den, der kender alle medarbejderne bedst og har sit eget touch, bare i et nyt ISS setup.”