mennesker

Patienterne har altid førsteprioritet 

På et af de største hospitaler i Singapore er ISS ansvarlig for, at alle overflader og afdelinger – også operationsstuerne – er pinligt rene, for at optimere patienternes og hospitalspersonalets sikkerhed. Et dedikeret team på 550 personer tager sig af den kæmpe opgave, styret af den lidenskabelige og engagerede leder Rozita Khamis.

People - Rozita from Singapore
“Patienterne har førsteprioritet inden for sundhedspleje. Det er derfor, vi er her – for at sørge for at deres miljø er rent og sikkert,” siger Rozita Khamis, Assistant Director for ISS’ housekeeping teams hos en vigtig hospitalskunde.

Det kan lyde enkelt, men det er nødvendigt at have et velkoordineret, målrettet og ansvarligt team, når man gør rent på et hospital, der behandler over 1 million patienter om året.

“Jeg har valgt rengøring inden for sundhedssektoren, fordi jeg vil gøre en forskel,” siger Rozita. Mit team skal forstå, at vi er en vigtig del af patienternes oplevelse. Jeg beder dem opfatte patienten som et familiemedlem. Hvis et af dine familiemedlemmer er indlagt på afdelingen, vil du så ikke ønske, at de kan opholde sig i et rent miljø?”

Hurtig reaktion på COVID-19

Rozita blev ansat i ISS i 2016 efter at have arbejdet i sundhedssektoren i mange år. Hendes erfaring gør en stor forskel.

“Jeg forklarer til mit team, hvordan de bedst kan gøre deres arbejde ud fra kundens synsvinkel. Vi skal være synlige og proaktive. Vores mål er at sørge for, at alt er rent og pænt, før arbejdsdagen starter. Hospitalspersonalet skal være sikker på, at der er gjort ordentligt rent, så de kan koncentrere sig om deres arbejde.”

Det var en altafgørende oplevelse, da COVID-19 ramte Singapore. Rozitas team skulle reagere hurtigt. Generelle hospitalsafdelinger blev lavet om til isolationsafdelinger. Ledige områder blev indrettet til patienter. Helt nye rengøringsrutiner og arbejdsgange blev introduceret – i løbet af et par dage.

For at sikre, at vores teams var velforberedte og beskyttede, fik de opfriskningstræning i anvendelsen af personligt beskyttelsesudstyr, infektionsbekæmpelseskrav og overholdelse af procedurer. Det var også vigtigt, at de fik den følelsesmæssige støtte fra Rozita og de andre ledere.

“Det vigtigste var at få vores medarbejdere til at føle sig trygge, så de kunne gøre deres arbejde effektivt,” siger Rozita. “Som ledere gik vi sammen med dem og etablerede nye rutiner for at tjekke deres helbredstilstand, som at tage deres temperatur. Mange medarbejdere følte sig lidt isoleret på grund af den sociale afstand, så vi oprettede en WhatsApp-gruppe, hvor de kunne chatte, stille spørgsmål og føle sig som en del af teamet.”

Få teamet til at udvikle sig

Rozita er overbevist om, det er vigtigt at have en personlig tilgang. Hun kender alle medarbejderne i sit team personligt og vil have, alle får chancen for at udvikle sig i deres arbejde. Når Rozita bliver spurgt om, hvad hun har udrettet i ISS, tænker hun på andre – især det arbejde, hun har gjort for at udvikle talenter og ledere i sine teams.

“Medarbejderplanlægning er meget vigtigt for mig. Vi har lige uddannet den næste generation af ledere. Det er ISS' fremtidige ledere på hospitalet, og de er allerede godkendt af kunden. Jeg er så stolt af dem. De vil give os sammenhæng i vores kvalitet, serviceydelser og personlige relationer – det er både vigtigt for vores team, hospitalspersonalet og patienterne.”

Rengøring er ikke kompliceret. Det er de personer, der gør rent, som gør en forskel.

Rozita Khamis, Assistant Director for ISS’ housekeeping teams

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Tilmeld dig her

Historier om mennesker, steder og miljøet

PEOPLE MAKE PLACES

Over 60.000 kunder i over 30 lande