PEOPLE

From ISS management trainee to key account manager

“A great account manager is adaptable and resilient,” says David Dewhurst. “You’re constantly tackling complex, challenging tasks, so it can be very high pressure – but it’s so rewarding.” 

People - David Dewhurst 1

I løbet af sin femårige karriere hos ISS har David været drivkraften bag mange af vores mest prestigefyldte globale kunder. Som Key Account Manager hos ISS Frankrig har han en dybdegående forståelse af vores organisations mål og favner vores kerneværdier med stor omhu og erfaring.

Vi mødtes med David for at høre om hans karriereforløb fra lærling til toptalent og finde ud af, hvad han kan lide ved at arbejde i ISS.

Fra lærling til toptalent
David startede sin uddannelse med at læse jura på Sorbonne Universitetet i Paris, men blev hurtigt klar over, det ikke var det, han ville. Da han var færdig med sine studier, søgte han ind på handelshøjskolen, men fik hurtigt en stilling gennem ISS' Global Management Trainee-program.

“Lige fra starten havde jeg en fantastisk fornemmelse med hensyn til ISS. Jeg var dybt imponeret over den energi, de investerede i rekrutteringsprocessen, og jeg kunne mærke, det var det, jeg skulle.”

David startede i programmet i 2015 og var positiv fra starten.

“Programmet er fantastisk, fordi det giver den strategiske baggrund for at starte en karriere hos ISS og få dybdegående indsigt i branchen og de forskellige markeder. Det gav mig en forsmag på, hvad vi er i stand til her i ISS.”

Tre måneder efter programmets start blev David bedt om at styre en kundekontrakt for en verdenskendt turistattraktion i Frankrig, fordi de bød på kontrakten samme år.

“Det var et vendepunkt for mig. ISS havde haft kunden i 23 år, men vores kontrakt skulle fornyes, og det stod klart, at vi måtte gribe det an på en ny måde for at beholde kunden. Vi spekulerede hele tiden over, hvordan vi kunne gøre oplevelsen så fantastisk for brugerne, at vi stod stærkere end konkurrenterne?”, siger han.

“Vores team arbejdede uafbrudt i ni udfordrende måneder. Vi gjorde virkelig alt, hvad vi kunne. Og vi klarede det. Det lykkedes os at beholde kontrakten.”

Efter sit hårde arbejde med denne kundekontrakt skiftede David til at arbejde med en af ISS’ vigtigste globale virksomhedskunder og den største kontrakt i den franske rengøringsbranche.

I starten af 2019 flyttede han til sin nuværende rolle hos en stor teknologigruppe, som Regional Lead for Frankrig. Her spiller David og hans team en vigtig rolle for at støtte teamet i deres globale transformation ved at sikre budgetkontrol, generere besparelser og resultater, og hjælpe dem med at skabe et arbejdsmiljø, der appelerer til dygtige medarbejdere.

“En af de store udfordringer for vores kunde er at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Vi arbejder sammen med kunden om at give medarbejderne en utrolig oplevelse på arbejdspladsen.”

Stærke teams og solidaritet
Efter Davids opfattelse er det medarbejderne – og arbejdskulturen med fokus på samarbejde – der gør ISS til noget særligt.

“Jo mere vi kæmper, jo stærkere bliver vores fællesskab. Drift kan være stressende, men hos ISS skaber udfordringerne solidaritet. Vores teams er fantastiske, og ledelsen er der altid til at hjælpe os med at bevare overblikket og udnytte vores styrker.”

Hvad angår Davids fremtid hos ISS, har han store ambitioner, men han satser lokalt.

“Jeg håber, jeg kan udvikle mig i virksomheden, men lige nu er jeg bare fokuseret på at vinde flere kontrakter, så vi kan udvide, og jeg kan bruge mine evner til at styrke ISS. Hvorfor søge andre stillinger, når man er glad og tilfreds - når man samarbejder med et genialt team og lærer en masse?!”

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Tilmeld dig her

Historier om mennesker, steder og miljøet

PEOPLE MAKE PLACES

Over 60.000 kunder i over 30 lande