Sikkerhed har ikke altid været Kevins specialeområde. Kevin startede sin karriere hos ISS som postrumsassistent på London-kontoret hos en international bankkunde i 2010, da han var blevet afskediget på sin tidligere arbejdsplads. “ISS gav mig mulighed for at komme i arbejde igen, som jeg ønskede, og siden udvikle min karriere, til jeg fik mit nuværende job,” siger Kevin.
I begyndelsen af sin ISS-karriere havde Kevin ingen tidligere sundheds- og sikkerhedserfaring eller -kvalifikationer. "Jeg havde aldrig rigtigt tænkt over det, men ISS er meget sundheds- og sikkerhedsfokuseret, så det blev hurtigt rigtigt vigtigt for mig.” Kevin tilmeldte sig som Safety Champion, og da han havde udført en række sikkerhedskurser, blev han kundens Safety Supervisor. På Kevins vej fra postrumsassistent til Safety Manager har han modtaget to anerkendelsespriser som bedste medarbejder - for sit engagement i sikkerhed, sin professionalisme og hans vilje til at gøre en ekstra indsats.
Når Kevin ser tilbage på sin karriere i ISS, vurderer han, at støtte og hårdt arbejde er de primære succesfaktorer. “Der var mange, der støttede mig. Jeg er et eksempel på, at hvis man arbejder hårdt i ISS, får man 10 gange så meget igen. Hvis du arbejder hårdt, bliver der lagt mærke til dig.”