mennesker

Sådan fik styrket sikkerhed flere kvinder til at tage nattevagter i Indien

ISS arbejder for at sikre, at alle medarbejdere har et sikkert arbejdsmiljø, ligemeget hvor - og hvornår - de arbejder. Mange kvinder i Indien er dog stadig bekymrede for sikkerheden, når de har nattevagter. Jeena Nambiar, Security Operations Lead, har fundet en løsning, der ændrer måden, kvinder opfatter deres sikkerhed på under nattevagter på en kundes prouktionsanlæg.

India-night-guards-story

De kvindelige sikkerhedsvagter styrker følelsen af sikkerhed.

Jeena Nambiar, Security Operations Lead, leder et team på over 1.000 sikkerhedsfolk i det sydlige Indien. Hun er også ansvarlig for at lede et team på over 600 kolleger for en vigtig kunde i produktionsbranchen, hvor hun er ansvarlig for sikkerheden på kundens kontorer og showrooms, og et produktionsanlæg, der ligger i et fjernt område i udkanten af en jungle, hvor vilde dyr hyppigt observeres.

Et af Jeenas største bidrag var at oprette et hold kvindelige sikkerhedsvagter, som sendes ud på kundens produktionsanlæg. Før ISS-teamet begyndte at overvåge anlægget om natten, valgte kun få af kundens kvindelige medarbejdere at tage nattevagter. Da sikkerhedsteamet startede deres arbejde, blev der udsendt interne meddelelser på produktionsanlægget for at gøre medarbejderne bevidste om, at deres sikkerhed nu blev varetaget af et hold med kvindelige sikkerhedsvagter, der arbejdede om natten. Sikkerhedsteamets tilstedeværelse fik trygheden blandt produktionsanlæggets kvindelige medarbejdere til at stige, og det har siden fået antallet af kvinder, der vælger at tage nattevagter til at stige betydeligt.

Hvis hun kan gøre det, kan vi også.

Vær et godt eksempel - gennem din adfærd og kommunikation

Jeenas team af kvindelige sikkerhedsvagter har hjulpet kundens medarbejdere til at føle sig mere trygge. Men også internt i teamet har Jeena fået skabt tryghed. “Hvis hun kan gøre det, kan vi også”, siger Jeena om den slags tryghed, hun ønsker at skabe i sine teams. "Jeg skal ikke blot være leder. Det er min pligt at få mine kolleger til at føle, jeg er en af dem", fortsætter hun. For hende handler arbejdet om kommunikation - med kolleger, teams og kunden. Jeenas team ved, hun støtter dem hele vejen – hun patruljerer med teamet på produktionsanlægget om natten, og samarbejder med dem om at løse udfordringer. Jeenas praktiske lederskabstilgang har vist sig at have en virkning udover det professionelle, hendes team ved, at de altid har en stærk støtte tæt på.

Med hendes juridiske baggrund og sin erfaringer som dommer i den indiske hær føltes det naturligt for Jeena at håndtere en lang række ansvarsområder. Ud over sine opgaver som sikkerhedsansvarlig elsker hun at støtte og hjælpe kolleger og kunder til at tage velfunderede beslutninger. “Information er viden, information er magt,” som Jeena siger. Hvad enten hun overvåger et anlæg, udvikler planer for risikobegrænsning eller mobiliserer sit team til at håndtere en sikkerhedsbegivenhed, udfører Jeena sine pligter omhyggeligt og kompetent.

En inklusiv ISS-kultur, hvor medarbejderne støtter hinanden
Jeena besluttede at arbejde for ISS, fordi hun var tiltrukket af mentoring-kulturen. Hun elsker at arbejde med sin manager, som er hendes ven, mentor og vejleder. Det forhold prøver hun også at skabe med sit team. Til trods for at hun har mange ansvarsområder, synes hun, det er nemt at styre det hele - "Det er ligesom at beslutte, hvad man skal lave til morgenmad! Man er forberedt, når man vågner, og får overblik over, hvad der skal gøres." Hun elsker også den inkluderende kultur i ISS, hvor hun fortæller, at hun opfatter sine kolleger som en slags udvidet familie.

Ud over at have en organisationskultur, hvor man støtter hinanden, støtter ISS hendes team af kvindelige sikkerhedsvagter ved at give dem en transportservice, hvor de bliver hentet og bragt. Det er en værdifuld service i områder, hvor kvinder ikke føler sig sikre om natten. Desuden får de regelmæssigt træning i selvforsvar, rapportering og håndtering af chikane på arbejdspladsen. Operational Security Leads er hele tiden i kontakt med deres teams. Kvindelige kolleger tilbydes en veldefineret kommunikationsprocedure, så de kan få nødassistance hele døgnet. 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

PEOPLE MAKE PLACES

40.500+ kunder i 30+ lande