case

APM Terminaler i Maasvlakte II

En af verdens største havne ledte efter en partner, der kunne hjælpe dem med at forøge gennemsigtigheden og effektiviteten og samtidig reducere omkostningerne. Med vores integrerede facility services har Maasvlakte II fundet en holistisk løsning, der gør deres medarbejdere glade samt sikrer, at deres terminaler fungerer problemfrit, så de kan fokusere på deres kerneområder. 

APM Terminals MVII
Fokus på gennemsigtighed  

APM Terminaler driver et af verdens mest omfattende, integrerede netværk for havne- og indlandsservices. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Haag i Holland. De 74 terminaler i virksomhedens globale netværk håndterer dagligt omkring 250 opkald fra fartøjer.  

Kunden ville samarbejde med en enkelt serviceudbyder, der kunne levere omfattende facility services til deres to største terminaler i Holland – Rotterdam og Maasvlakte II.  

Maaike Muller-Schoel, Key Account Manager hos ISS i Holland, fortalte om, hvordan vores integrerede serviceløsning har ført til forretningsmæssig succes. 

I første omgang tilbød vi vores tekniske serviceydelser i og omkring Maasvlakte II terminalen med samlet koordination fra vores ISS-døgnservicedesk på stedet. Alle serviceydelser, fra vedligeholdelse af bygninger og ejendomme til elektriske installationer og affaldshåndtering, blev leveret af vores kompetente medarbejdere – et stærkt team af specialiserede ingeniører og tekniske eksperter.  

“Det var en relativt ny serviceydelse for os her i Holland. Vi havde aldrig før haft ansvaret for vedligeholdelse af anlæg på sådan et stort udendørsområder” siger Maaike. “Men vi leverede vores services med stor succes, takket være vores kompetente medarbejderes tætte samarbejde med kunden.”  

Et år senere havde vi skabt 5% omkostningsbesparelser, med flere potentielle besparelser på sigt, og Maasvlakte II besluttede at udvide kontrakten til at omfatte soft services. Det indebar koordination af alt fra mad- og rengøringsservices til kontorforsyninger. Her fokuserede vi på at transformere terminalen og havnen til at være mere end et gennemgangsområde og skabe positive oplevelser for medarbejdere og besøgende. Kontraktudvidelsens succes afspejles i vores seneste kundetilfredshedsundersøgelse og personalets tilbagemeldinger hos Maasvlakte II. 

“Vi ledte efter en partner, der kunne hjælpe os med at reducere omkostningerne og skabe en vedligeholdt og sikker terminal. Vores samarbejde har kørt på skinner fra starten, og vi har tillid til, at vi vil fortsætte med at gennemføre vores fælles mål", siger Andre Langendoen, Director Procurement and Facilities hos Maasvlakte II.

Vores samarbejde har kørt på skinner fra starten, og vi har tillid til, at vi vil fortsætte med at gennemføre vores fælles mål.

Andre Langendoen, Director Procurement and Facilities hos Maasvlakte II

Et partnerskab mellem to af verdens førende virksomheder  

Trods kontraktens samlede succes har det været nødvendigt at takle flere udfordringer – særligt i forbindelse med tekniske serviceydelser.  

“Det var første gang, Maasvlakte II besluttede at outsource deres tekniske serviceydelser, så der var et naturligt behov for at skabe tillid. Det er forståeligt, at personalet undrede sig over valget af ISS. Kunne ISS virkelig gøre det bedre end dem?", siger Maaike.  

Gennem people management og åben dialog lykkedes det Maaike og hendes team at finde løsninger på virksomhedens vanskeligheder.  

“Vi fokuserede på at forklare vores metode og tankegang, så de blev trygge ved at samarbejde med os. Vi opererer altid med fuld gennemsigtighed. Vi er åbne om profitmarginer, rapporter og strategiplanlægning. Vores tilgang er at være gennemsigtige om vores tekniske, forebyggende planlægning over flere år, som hjælper Maasvlakte II med at gøre omkostningerne mere forudsigelige og reducere de korrigerende vedligeholdelsesomkostninger. Det har været altafgørende for at skabe tillid og styrke samarbejdet mellem vores to organisationer.”   

Maaike understreger, at en stor del af kontraktens succes skyldes det sunde partnerskab – og en klar, fælles fremtidsvision.    

“Vores partnerskab er som et godt ægteskab. Det vil vare i mange år og gradvist vokse sig stærkere. Vi håber at udvikle os sammen med Maasvlakte II, i takt med deres vækst, og støtte dem på deres vej til at blive en førende virksomhed inden for havneinfrastruktur.” 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Historier om mennesker, steder og miljøet

PEOPLE MAKE PLACES

Over 60.000 kunder i over 30 lande