ISS A/S' omsætning steg i 1. kvartal 2007 med 19 % i forhold til 1. kvartal 2006 og nåede op på 14,9 mia. kr. Driftsresultatet før øvrige poster steg 22 % til 697 mio. kr.
København, 28. maj 2007 - ISS A/S offentliggør hermed regnskabstal for 1. kvartal 2007.
ISS A/S' omsætning steg i 1. kvartal 2007 med 19 % i forhold til 1. kvartal 2006 og nåede op på 14,9 mia. kr. Driftsresultatet før øvrige poster steg 22 % til 697 mio. kr.
Driftsmarginalen steg fra 4,6 % i 1. kvartal 2006 til 4,7 % i 1. kvartal 2007, og den organiske vækst steg i samme periode med et procentpoint til 6 %. Driftsmarginalen er typisk lavere i 1. kvartal og højere i 3. kvartal set i forhold til de øvrige kvartaler og året.
I en kommentar til resultaterne for 1. kvartal udtaler Koncernchef Jørgen Lindegaard:
"Det er svært ikke at være tilfreds med koncernens udvikling i øjeblikket. I starten af 2007 har vi fortsat den gode udvikling fra 2006 på alle væsentlige parametre og har nu også atter føjet det amerikanske marked til vores forretning, hvilket vi forventer os meget af."
"En omsætningsvækst på 19 % i forhold til 1. kvartal 2006, 20.000 flere medarbejdere og betydelige opkøb illustrerer ganske godt koncernens vækst, og det er samtidig meget tilfredsstillende, at væksten ikke sker på bekostning af rentabiliteten", fortsætter Jørgen Lindegaard.
Resultatet for 1. kvartal 2007 udgjorde 165 mio. kr. mod 134 mio. kr. i samme kvartal året før.
Hoved- og nøgletal for 1. kvartal 2007 for ISS A/S fremgår nedenfor.
Beløb i millioner danske kroner* Omsætning Driftsresultat** Resultatet for perioden Driftsmargin Organisk vækst |
1. kvartal 2007 14.930 697 165 4,7 % 6 % |
1. kvartal 2006 12.555 577 134 4,6 % 5 % |
Udvikling + 19 % + 22 % |
* Undtagen procenttal
** Før øvrige poster
- Siden 1. januar 2007 har ISS foretaget 39 opkøb, senest af Sanitors, Inc. i USA, som dermed blev land nr. 50, hvor ISS opererer.
- I 2007 er antallet af medarbejdere i ISS vokset fra 391.000 til over 410.000 på verdensplan.
Yderligere oplysninger:
Koncernchef Jørgen Lindegaard
Tlf. +45 38 17 00 00
Koncernøkonomidirektør Jeff Gravenhorst
Tlf. +45 38 17 62 66
Head of Group Treasury Christian K. Jakobsen
Tlf. +45 38 17 63 73/ +45 24 63 08 98