Group website

Main navigation

Group Financial Controller til ISS-koncernens hovedkontor

Financial Reporting funktionen er omdrejningspunkt for økonomistyringen på ISS-koncernens hovedkontor centralt placeret i København, hvortil vi søger en ny Group Financial Controller.

Afdelingen er ansvarlig for konsolidering, rapportering og udarbejdelse af månedsregnskaber, kvartalsregnskaber, årsrapporter, estimater og budgetter, hvilket bl.a. består i at kvalitetssikre rapporteringen fra koncernens datterselskaber og fastlægge de interne rapporteringskrav. Der er i den forbindelse et tæt samarbejde med afdelingen Financial Systems, som er ansvarlig for koncernrapporteringssystemet Hyperion Financial Management (HFM).

Som Group Financial Controller får du automatisk en stor kontaktflade både på hovedkontoret og med de enkelte ISS-lande, idet du vil være ansvarlig for finansiel controlling af en gruppe af lande. Jobbet byder på en spændende kombination af selvstændige regnskabsopgaver på koncernniveau samt deltagelse i udarbejdelsen af intern og ekstern rapportering.

Virksomheden
ISS er en af verdens førende Facility Services virksomheder og er repræsenteret i mere end 50 lande med 460000 medarbejdere, som dagligt servicerer 200.000 såvel private som offentlige kunder.

ISS opnåede i 2007 en vækst på 15% og en omsætning på 64 milliarder kr. med en margin på 6%. ISS er den anden største privatejede virksomhed i Danmark.


Kvalifikationer

  • Ideelt set er du cand. merc. aud. kombineret med praktisk erfaring enten fra et revisionsfirma eller anden virksomhed.
  • Du har et regnskabsfagligt højt niveau og erfaring i regnskabsaflæggelse og rapportering.
  • Du har erfaring med konsolideringsværktøjer, specielt HFM, vil være en fordel.
  • Du er rutineret bruger af Excel samt den øvrige del af MS Office pakken.
  • Du behersker engelsk i både skrift og tale.
  • Du forholder dig kritisk til talmateriale og er analytisk og struktureret i din arbejdsform.
  • Du er serviceminded, handlekraftig og i stand til at kommunikere med forskellige funktioner og kulturer på tværs af ISS’ landeorganisation.

Muligheder
ISS har ambitioner om et fagligt stærkt miljø. Det har i de senere år indbragt koncernen en række priser - Finansanalytikernes Informationspris, Regnskabsprisen og prisen for Corporate Governance. ISS udarbejder årsrapporter i henhold til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Det stiller krav til medarbejderne om en solid og engageret indsats og giver en enestående mulighed for at få indsigt i regnskabsaflæggelse efter IFRS. Jobbet giver også gode muligheder for personlig udvikling, både som led i samarbejdet med de øvrige controllere og specialister i ISS' hovedkontor samt i kontakten med ISS' selskaber og medarbejdere i indland og udland.

ISS ønsker at tiltrække og videreudvikle de dygtigste økonomikompetencer. Derfor vil du få mulighed for at få en dyb indsigt i økonomistyringen på tværs af den internationale organisation, og du vil indgå i et velfungerende controllerteam, der består af 8 engagerede og kompetente kolleger med en uformel omfangsform.  

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en af Danmarks største internationale koncerner. ISS-koncernens hovedkontor er en spændende og alsidig arbejdsplads, som er kendetegnet ved en uformel omgangstone samt en dynamisk hverdag. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke som matcher dine kvalifikationer.

Tiltrædelse: Ifølge aftale

Ansøgning og yderligere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Overbeck på tlf. 70 22 78 22 . Ansøgning og CV sendes til so@peoplematter.dk. Alternativt kan du søge stillingen via www.peoplematter.dk, hvor du indtaster dine stamdata samt uploader CV.



Site Info